Neuapostolische Kirche
Johannes Brahms' “Ein deutsches Requiem” markerer en milepæl i den internationale musikscene, da det genfortolker rekviemgenren på en ny original og dybt menneskelig måde og giver den en universel, interkulturel betydning.
I modsætning til den traditionelle katolske rekviemmesse, valgte Brahms vers fra Lutherbibelen og fokuserede ikke sit værk på at mindes de døde, men på at trøste de efterladte. Som følge heraf, blev hans rekviem fra starten ikke opfattet som begravelsesmusik, men som musik af tillid og håb, der appellerede til troende fra forskellige trosretninger og ideologiske baggrunde.
Uropførelsen i Bremen i 1868 gav Brahms hans internationale gennembrud som komponist og gjorde værket til et af de mest opførte stykker korlitteratur på verdensplan. Det anses i dag, for at være en af de vigtigste kompositioner (oprindeligt for kor og orkester) fra det 19. århundrede, og med sin følelsesmæssige dybde og sit humanistiske budskab, har det berørt generationer af musikere og lyttere dybt.
”Ein deutsches Requiem” er et unikt værk, der med sin innovative form og trøstende budskab har formet musikhistorien og sat internationale standarder. Det er fortsat et nøgleværk i vestlig musikkultur og et udtryk for universel menneskelighed.
Som en del af den internationale kulturudveksling mellem Tyskland og Grønland og på initiativ af Wilhelmshaven Kammerkor, vil dagens koncert bringe denne musik i kontakt med ”grønlandsk musik”. Forskellige tematiske vægtninger og fokuspunkter vil blive sat, men den overordnede intention er at bygge broer og etablere forbindelser.
"Trommesangen", der spiller mellem første og anden sats af Brahms Rekviem, er et gammelt, traditionelt grønlandsk stykke, hvis oprindelse og specifikke betydning ikke længere kan bestemmes. Denne musik giver indsigt i den traditionelle grønlandske musiks lydverden. Disse lyde fremkalder en følelse af hjemstavn; De formidler melankoli og tryghed i lige mål og viderefører dermed det ”Salige er…”, som er sat i musik i åbningssatsen af Brahms Rekviem, i et anderledes musikalsk sprog.
Mellem satserne af Brahms Rekviem, høres hele tre sange af den unge grønlandske sanger og komponist Heidinnguaq Vivi Jensen. I disse stykker udforsker hun inderlige menneskelige spørgsmål, der opstår mellem himmel og jord, når livet møder døden. Derved taler hun om sine personlige følelser og tilbyder et rørende glimt ind i sin sjæl.
Den enkle korsats af komponisten Tønnes Kreuzmann, giver hele ensemblet mulighed for på grønlandsk at synge en ode til taknemmelighed for hverdagsting. Denne sang er i samme toneart og fungerer således, som en slags fortsættelse af Es-dur-omkvædet "Wie lieblich sind deine Wohnungen" (Hvor yndige er dine boliger) fra Brahms' Rekviem. I Brahms-værket udtrykkes en stor forventning om en himmelsk tryghed hos Gud, der i korsangen af Tønnes Kreuzmann kontrasteres med verdslig taknemmelighed for tilsyneladende hverdagslige aspekter.
Strygerstykket "Song for Ruth" blev komponeret af den amerikanske filmmusikkomponist Michael La Vallee. Han skrev dette stykke, til minde om en ung pige fra børnehjemmet Uummannaq.
I mødet mellem disse forskellige klangverdener, udtryksformer, tekster og sprog kaster dagens opførelse et komplekst blik på menneskelige følelser og spørgsmål relateret til liv og død, - i håbet om, at formidle selvtillid og tryghed.
